Piger på 13 og 15 tager hjem sammen med ældre fyre: Men pludseligt bliver stemningen dårlig

11/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
De to piger var stukket af fra et opholdssted. Foto: Shutterstock
En mand er blevet anholdt for at have slået og sparket en 15-årig pige.

Mest læste i dag

To helt unge piger måtte natten til onsdag sige fra, da et par fyre - som de havde mødt i byen - blev en kende mere nærgående, end pigerne havde det okay med. 

De to piger- der henholdsvis er fyldt 13 og 15 år - var stukket af fra deres opholdssted, da de natten til onsdag tog i byen i Aarhus og mødte to 20-årige mænd, som de tog hjem til.

Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten onsdag. 

Hjemme ved den ene mand på en adresse i Aarhus N, blev stemningen ifølge de to piger pludseligt dårlig, da mændene blev lidt for nærgående. 

Da de to piger ville gå fra stedet, opstod der nogle uoverensstemmelser, og den ene mand slog ifølge pigerne den 15-årige hårdt i numsen med flad hånd og sparkede hende efterfølgende i ryggen.

Stak af og søgte ly

Pigerne søgte tilflugt på en adresse i nærheden og ringede til politiet, der sendte en patrulje til stedet.

Den 20-årige mand var stadig på bopælen, og han blev kl. 4.17 anholdt og sigtet for vold.

Derefter sørgede betjenten fra Østjyllands Politi for, at de to piger blev kørt hjem til det opholdssted, hvor de tidligere på aftenen var stukket af fra. 
 

 

Anbefalet til dig