Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange svindlere, der er meget kreative. Netop derfor er det desværre også noget, de ofte har god succes med.
I takt med, at deres forskellige svindelnumre bliver opdaget, er de dog nødt til at finde på nye måder at snyde på. Derfor dukker der også jævnligt nye typer af svindel op, som normalt sendes rundt til potentielle ofre via e-mail eller SMS.
For tiden er der en større omgang svindel i omløb, som mange har modtaget på e-mail. Det har nu medført, at Københavns Politi har følt sig nødsaget til at melde ud om svindlen.
Det sker på Twitter, hvor de har skrevet, at de for tiden modtager en del henvendelser fra borgere, der enten mistænker eller har været udsat for svindel.
Fælles for mange af dem, der retter henvendelse til Københavns Politi er, at de har modtage en e-mail fra enten politiet eller Europol. Faktum er dog, at det ikke er tilfældet. Derimod er der tale om svindel, hvor svindlere forsøger at lokke penge ud af folk.
Det fremgår også af opslaget fra Københavns Politi, at de borgere, der har modtaget disse e-mails, bliver anklaget for at have begået alvorlig kriminalitet. Det gøres naturligvis i håbet om, at modtagerne vælger at reagere på det.
"Vi modtager i øjeblikket en del henvendelser fra borgere, fordi de modtager mails, der foregiver at komme fra os eller Europol. Borgerne anklages for at have begået alvorlig kriminalitet," skriver Københavns Politi ifølge SE og HØR.
I og med, at der er tale om svindel, skal man ikke tage sig af disse e-mails. Derimod skal man sørge for at slette dem med det samme.
"Disse mails er SVINDEL og skal blot slettes," lyder det også.
Hvis du har modtaget en sådan e-mail på det seneste, er det derfor vigtigt, at du blot sletter den.