I efteråret sidste år modtog politiet et mystisk tip, som de besluttede sig for at reagere hurtigt på. De fik nemlig et tip om, at 'noget' var gravet ned på en pendlerplads nær Skovby, der ligger mellem Aarhus og Silkeborg.
Det skriver SE og HØR.
Efter at have modtaget det mystiske tip, tøvede politiet ikke med at trække i arbejdstøjet. De tog en hund med, som de fik til at gennemsøge og markere stedet.
Det lykkedes for den medbragte hund at finde frem til en pose, der var blevet gravet ned på pendlerpladsen. I denne pose lå der to blokke med kokain, der i alt havde en vægt på hele 1,35 kilo.
Poserne blev fjernet fra pendlerposen og sendt til undersøgelse, hvor det lykkedes at finde DNA-spor, der kunne føre politiet til de retmæssige ejermænd af de ulovlige stoffer.
Det viste sig, at det var to mænd på hhv. 23 og 27 år, der havde gravet den store mængde kokain ned på pendlerpladsen. DNA-sporene viste, at de havde haft fingrene på flere af de poser, der var blevet brugt til at vikle omkring den store mængde narkotika.
Da de to mænd var blevet identificeret, kørte politiet naturligvis ud for at anholde dem, og kort efter var de begge varetægtsfængslet. Deres hjem blev desuden ransaget, og i den yngste af de to mænds hjem fandt de yderligere cirka 350 gram hash og 7,5 gram kokain.
Mændene er nu blevet idømt fem års fængsel for besiddelse af narkotik med henblik på videresalg. Begge mænd har dog anket deres respektive domme, hvilket de gjorde på stedet.