Sidst på formiddagen søndag fik Midt- og Vestsjællands Politi en henvendelse om en lidt besynderlig adfærd i en bil, der stod parkeret på rastepladsen ved motorvejens sydgående spor.
En mand var set kravle ind i bagagerummet på en personbil, hvori der formentlig ikke var andre til stede. Politiet kørte til rastepladsen og fik kontakt til en 21-årig mand fra Svenstrup J, som sammen med flere andre havde hvilet sig i bilen. Den 21-årige havde fået pladsen i bagagerummet, da de øvrige pladser inde i bilen var optaget. Politiet orienterede den 21-årige om, at han faktisk var efterlyst til fogedretten i Nordjylland, hvorfor han blev opfordret til snarest at henvende sig førstkommende hverdag i fogedretten for at få klaret det retsmøde.
Ingen blev sigtet for noget ved kontrollen af personerne alle fra Jylland.
Læs også: Nedsættelse af bøde