"Politiet gør ikke noget alligevel": Det skulle de aldrig have sagt

Foto: Rigspolitiet

En kæk bemærkning fik konsekvenser

Sydsjælland og Lolland-Falsters fortæller fredag om fire unge mennesker, der hold fest til gene for andre torsdag. 

"Fire unge mennesker, der igennem fire dage havde holdt fest i et sommerhus på Kaninstien i Marielyst havde spillet så højt på deres Soundboks, at det generede naboen," skriver politikredsen i døgnrapporten.  

Naboen henvendte sig til de unge støjskabere, men det fik hun ikke noget ud af.

"Da hun henvendte sig til de unge, grinede de af hende og sagde: - Politiet gør ikke noget alligevel,"

Det skulle dog vise sig, at den påstand ikke holder vand.

"Klokken 23.31 ringede det på døren og så var festen slut, for patruljen sigtede den 21-årige soundboks-ejer for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og beslaglagde musikanlægget, som de unge mennesker kan få udleveret igen på et senere tidspunkt,"fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Læs også

Mette Frederiksen afslører: Trækker stikket

Tjek af bil fører til fund af børneporno

Et tjek af en bil i går i Nykøbing gav pote, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi videre i døgnrapporten. Det endte med, at en 53-årig mand blev klokken 8.58 anholdt og sigtet for besiddelse af ikke under 1000 billeder af børnepornografisk karakter.

Det skete, efter at mandens bil blev undersøgt, hvor hans computer og en ekstern harddisk lå. Den 53-årige mand erkender sigtelsen, og han erkender også, at han har delt billeder med andre.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre og varetægtsfængslet frem til 26. juli, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Læs også

Hver femte bryder loven uden at vide det: Nu advarer politiet

 

 

 

 

Læs også