Politiet måber: Gør det 14 gange på to år

112
Foto: Shutterstock
Særligt en ung mand fangede politiets opmærksomhed

Lige nu læser andre også

44 sigtelser, 24 klip og to beslaglagte biler. Sådan blev resultatet, da Østjyllands Politi gennemførte en færdselskontrol i den vestlige del af Smilets By.

"Østjyllands Politis færdselsafdeling gennemførte torsdag eftermiddag og aften en færdselsindsats i det vestlige Aarhus. Resultatet blev 44 sigtelser og to beslaglagte biler tilhørende to mænd på 20 og 25 år, der gentagne gange har ”glemt”, at man skal have et kørekort for at køre bil," fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten fredag.

En 25-årig mand var ikke ukendt for færdselpolitiet, viste det sig

"Den 25-årige mand havde præsteret hele 14 sigtelser for kørsel uden førerret inden for de seneste tre år, mens det for den 20-årige mand var fjerde gang i år, han blev taget i at køre bil, på trods af at han ikke har noget kørekort. Han måtte derfor også af med sin bil, som han i øvrigt netop havde købt."

Klipper nummer ni

En anden bilist kunne notere sig for sit niende klip i kørekortet

"Under indsatsen blev der også givet 24 klip for både hastighed, håndholdt mobil, kørsel frem for rødt lys og ulovlige overhalinger. Blandt klipmodtagerne var en 27-årig mand, der fik sit niende klip i kørekortet – denne gang for at køre for stærkt. Og en 29-årig mand fik et klip for at køre over for rødt lys, hvilket var hans syvende klip til samlingen."

Indsatsen gav følgende sager:

  • 11 x manglende sikkerhedssele
  • 8 x hastighed i byzone (klip)
  • 8 x håndholdt mobiltelefon (klip)
  • 4 x røde lys (klip)
  • 3 x overhaling højre om (klip)
  • 3 x kørsel uden førerret – heraf to med beslaglæggelse af bil
  • 1 x kørsel i frakendelsestiden
  • 1 x håndholdt mobiltelefon, på cykel
  • 1 x hastighed på motorvej (klip)
  • 1 x hastighed på motorvej til bøde
  • 1 x hastighed i byzone til betinget frakendelse
  • 1 x kørekort ej medbragt
  • 1 x øvrige færdselslov

 

Anbefalet til dig