Midt- og Vestsjællands Politi fortæller mandag om en episode i weekenden, hvor en festglad kvinde blev taget hele to gange for samme lovovertrædelse. Det fortæller politikredsen i dagens døgnrapport, der netop er blevet offentliggjort.
Hændelsen fandt sted sø'ndag morgen. Klokken 09.10 blev en 43-årig kvinde fra Svebølle sigtet og anholdt for spirituskørsel på Holbækvej i Kalundborg. Betjentene fandt desuden ud af, at kvinden i forvejen var frakendt førerretten.
Hun blev sigtet for at køre i frakendelsestiden.
Festen var ikke slut
Efter en blodprøveudtagelsen blev hun løsladt, men allerede klokken 13.07 var den gal igen.
Her var kvinden nemlig igen ude at køre og blev standset af politiet endnu en gang. Da hun stadig var spirituspåvirket, blev hun igen anholdt og fik udtaget endnu en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.
Ejeren af bilen blev sigtet for at låne sin bil ud til en person uden kørekort, og kan forvente en bøde i den forbindelse.