Politiet med rystende nyt: Går efter små børn

13/02/2024

Mathias Busekist

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Drengene er alle blevet antastet af mænd i varebiler.

Mest læste i dag

I Nordsjælland har man noteret to hændelser, hvor små drenge er blevet antastet af mænd i varebiler.

Og nu har man fået en lignende anmeldelse hos Sydøstjyllands Politi, fortæller Stig Simonsen, vicepolitiinspektør ved politikredsen, over for B.T.

De små børn har alle samme forklaring i form af en mand i en varebil, som har tilbudt dem et lift og grebet ud efter dem.

Ifølge Stig Simonsen omhandler det en dreng på otte år, som 30. januar var på vej til skole i byen Sønder Omme nær Billund, da han bemærkede, at en varebil var i færd med at indhente ham.

Ifølge drengens udsagn, skulle en mand da have tilbudt ham en lift, ligesom han skulle have forsøgt at gribe ud efter drengen.

Heldigvis formåede drengen at løbe fra stedet.

Slutteligt kan Stig Simonsen oplyse, at man er i færd med at efterforske sagen, hvorfor man ikke har yderligere kommentarer for nu.

I den forbindelse ønsker de altså heller ikke at udtale sig om et eventuelt signalement af manden eller varebilen.

De kan dog afsløre, at hændelsen skulle være sket på Station Alle i Sønder Omme.

Som nævnt indledningsvis bliver lignende sager efterforsker i Nordsjælland.

Den ene skete 7. februar, hvor to drenge på ti år, angiveligt blev jagtet og forsøgt presset ind i en varebil af en mand i Nivå.

Og i ugen forinden modtog Nordsjællands Politi en lignende anmeldelse, da en mand angiveligt tog fat i en dreng ved Agertoften i Hørsholm.

Anbefalet til dig