Politiet melder ud: Du har præcis tre dage til at nå det

112
Foto: Rigspolitiet
Om tre dage udløber fristen.

Lige nu læser andre også

Siden den 1. januar 2019 har det været lovligt for danskerne, at købe en peberspray til selvforsvar i eget hjem. Den ordning rulles tilbage det meddelte politiet i februar. Det betød også, at borgerne derfor fik to måneder til at aflevere deres peberspray til politiet. 

Den frist slutter nu om præcist tre dage, så har du en ulovlig peberspray i gemmerne, så er det nu, at du skal få den afleveret til politiet. 

Ordningen rulles tilbage, da et flertal i Folketinget har besluttet, at pebersprayordningen ikke har haft ikke den forventede effekt. Derfor tilbagerulles ordningen fra den 1. februar 2021, hvilket betyder, at det pr. 1. februar 2021 igen bliver ulovligt at erhverve, besidde, bære og anvende peberspray i eget hjem og på offentligt tilgængelige steder uden særlig tilladelse.

Der blev derfor indført med lovændringen en overgangsperiode på to måneder, hvor borgerene lovligt kan aflevere deres pebersprays hos politiet. Derfor vil det også være lovligt at transportere peberspray med henblik på at aflevere den på et af politiets afleveringssteder i perioden 1. februar – 31. marts 2021. Transporten skal ske direkte fra hjemmet til nærmeste afleveringssted, og der vil ikke kunne gøres andre ærinder under transporten.

Nu husker politiet derfor borgerne på, at fristen snart udløber.

"Så har du helt præcist 3 dage tilbage til at få afleveret din peberspray til os. Den 31. april slutter overgangsperioden for aflevering af pebersprays, der blev ulovlige den 1. februar. Aflever den i en af vores ekspeditioner," lyder reminderen fra Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Lovligt i særlige tilfælde

Hvis helt særlige omstændigheder umuliggør, at man indleverer peberspray i perioden 1. februar - 31. marts 2021, kan man dog stadig indlevere den efter periodens udløb.

Sprayen skal indleveres snarest muligt efter at omstændighederne ikke er til stede længere. Sådanne helt særlige omstændigheder kan fx være alvorlig sygdom eller længerevarende ophold uden for Danmark, hvor indleveringen ikke er mulig ved andres bistand.

Fra den 1. april 2021 er det derfor kun udsatte personer med særligt behov, der kan få tilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende peberspray i eget hjem og på offentligt tilgængelige steder. Tilladelsen gives på baggrund af en konkret vurdering af ansøgerens behov for beskyttelse af Politiets Administrative Center (PAC) og i særlige hastende tilfælde af politikredsene.

Udsatte personer med særligt behov er fx personer, der vurderes at være i risiko for at blive udsat for et voldeligt overfald i forbindelse med fx æresrelaterede konflikter, samlivsrelaterede konflikter eller stalking. Man skal være fyldt 18 år og kunne vandelsgodkendes.

 

Anbefalet til dig