Politiet satte ind på strækning: Mere end 10% kan se frem til bøde

112
Foto: Sikker Trafik
Foto: Sikker Trafik
Politiet satte ind på en bestemt strækning, hvor mere end 10% af alle bilister kørte for stærkt.

Lige nu læser andre også

I forbindelse med Roskilde Festival var der af sikkerhedsmæssige årsager blevet indført en midlertidig hastighedsbegrænsning på 80 km/t på Holbæk Motorvejen.

For at sikre sig, at denne nye hastighed blev overholdt, havde Midt- og Vestsjællands Politi opstillet en af deres fotovogne på den omtalte strækning.

Den holdt på strækningen i tidsrummet mellem kl. 10.43 og kl. 16.03 lørdag den 25. juni. I dette tidsrum nåede den at registrere 8.194 køretøjer. Det fremgår af deres døgnrapport for lørdag den 25. juni.

Hvad Midt- og Vestsjællands Politis fotovogn dog også formåede at gøre var, at registrere hele 925 bilister, der kørte for stærkt på strækningen, hvorfor de kan se frem til at modtage en bøde i deres e-Boks.

En stor del af de bilister, der kørte for stærkt på strækningen, kørte endda så meget for stærkt, at de nu er blevet indehavere af et klip i kørekortet.

Faktisk var der intet mindre end 163 personer, der blev målt til at køre så meget for stærkt, at de nu har fået et klip i kørekort. Hertil er der også to bilister, der lørdag sikrede sig en betinget frakendelse af deres førerret.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var den hurtigste målte hastighed på strækningen hele 158 km/t.

Hvis vedkommende, der førte denne bil havde kørt blot to km/t yderligere, havde det været 100 procent over grænsen, hvilket havde medført, at føreren havde fået konfiskeret sin bil i henhold til de nye regler om vanvidskørsel.

Tilsyneladende er det tal, der bestemt ikke har været tilfredsstillende hos Midt- og Vestsjællands Politi, der har gjort det klart, at de snart igen vil være til stede på strækningen.

"Bilister på strækningen kan forvente, at politiet snart igen er til stede med færdselspatruljering og fotovogne," lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Anbefalet til dig