Politiet søger vidner: først fulgte ældre mand efter hende og så gramsede han på 22-årig kvinde

112
Foto: Rigspolitiet
En ældre mand befølte en ung kvinde, da hun havde handlet i Føtex søndag.

Lige nu læser andre også

Østjyllands Politi vil gerne tale med vidner, som har set noget.

En 22-årig kvinde havde søndag aften kort før kl. 22 været inde og handle i Føtex Food på Ceres Allé i Aarhus. Inde i butikken havde hun bemærket en mand, der opførte sig underligt, og da hun forlod butikken så hun, at manden fulgte efter hende. Kvinden prøvede at gå over på den anden side af vejen og ind mellem cykelstativer, men manden blev ved med at følge efter hende, og hun begyndte derfor at løbe. 

Da hun var nået ca. 3-400 meter væk fra butikken havde manden indhentet hende, og han tog sin hånd op under hendes nederdel og befølte hende på den ene balle. Kvinden skyndte sig herefter hjem, hvorfra hun kontaktede politiet. Manden havde dog i mellemtiden forladt området.

Hvis man har set manden i området ved Føtex Food, eller så episoden søndag aften, kan man kontakte politiet på telefon 114. 

Manden beskrives som:

  • 50-55 år gammel
  • 175 cm høj
  • Mellemøstlig af udseende
  • Normal af bygning
  • Havde mørkt/gråt fuldskæg og mørkt hår
  • Var iført mørkt tøj
  • Bar muligvis på en plastikbærepose

 

Anbefalet til dig