Politikreds melder ud: Gør det ikke!

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nordjyllands Politi benytter dagens anledning til at udsende en advarsel.

Lige nu læser andre også

Frosten har som bekendt meldt sin ankomst i vore kære danske land, hvor flere landsdele såmænd allerede har haft fornøjelsen af at kunne vågne til vinterens første snefald.

Men selv om det kan virke indbydende, så lad dig ikke rive med, hvis du falder over en tilfrosset sø, kyst eller lignende.

Det fortæller Nordjyllands Politi ifølge Ekstra Bladet.

Døgnrapporten bruger nemlig dagens anledning til at minde om bekendtgørelsen om færdsel på is. En bekendtgørelse, som for nordjydernes vedkommende trådte i kraft mandag.

Her står det;

"Al færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb eller andre vandsteder er forbudt."

Forbuddet omfatter områderne Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Jammerbugt, Hjørring og Vesthimmerlands Kommune, men også i resten af landet er færdsel på is forbudt.

Dog findes enkelte undtagelser.

Således kan de, der har en lille drøm i maven om at skøjte i det fri, lede efter skilte med ordene: 'Færdsel på isen tilladt. Nordjyllands Politi (eller anden politikreds eller myndighed, red.)'.

Såfremt disse er at finde på stedet, er det fritaget fra forbuddet.

Anbefalet til dig