Populær webshop politianmeldt

10/07/2020

Sarah Steenfeldt

112
Endnu en “abonnementsfælde” er nu blevet politianmeldt.

Mest læste i dag

Det er virksomheden eCommerrce Investment Group, som er blevet anmeldt for at have vildledt forbrugerne i webshoppen Outlet-shopping.dk, det skriver forbrugerombudsmanden.dk i en pressemeddelelse.

Virksomheden har lavet vildledende markedsføring på webshoppen, hvor de har brugt de har brugt kundernes betalingsoplysninger, der bliver indtastet under køb, til at trække efterfølgende månedlige betalinger på 179 kr. som et abonnement. 

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at virksomheden ikke har været tydelige nok omkring, at kunderne tilmeldte sig et abonnement ved køb af varer på webshoppen.

Vil tilbagebetale kunderne

 

 

Virksomheden har oplyst til forbrugerombudsmanden at de vil tilbagebetale kundernes penge, for de uretmæssige abonnementsbetalinger. Derudover er webshoppen blevet lukket for handel.

Det er ikke første gang at virksomheden er i forbrugerombudsmandens søgelys, de har tidligere drevet tre andre webshops, på samme vis. Der er tale om coolio.dk, outletshoppen.dk og gamedeals.dk, som også er lukket ned for handel. 

Virksomheden vil ligeledes betale kunderne som er blevet fanget af abonnementsbetalingen på de tre webshops, deres penge tilbage.

Sagen er blevet taget op, efter at forbrugerombudsmanden har modtaget klager fra forbrugere, som er blevet overraskede over at de pludselig blev opkrævet betaling.

“Forbrugerne er ikke bundet af abonnementer som de ikke er klar over, de har købt. Aftalerne er ugyldige og forbrugerne har ret til at få deres penge retur,” fortæller forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen. 

 

Anbefalet til dig