Raseri bag rattet: Hidsig bilist slog hul i bilrude

112
En bilist fik sit blod i kog over en 21-årigs kørsel. Foto: Shutterstock
Politiet vil gerne have en snak med en bilist, der slog hul i en bilrude i den nordvestlige del af Randers.

Lige nu læser andre også

Tirsdag aften lidt over spisetid kontaktede en 21-årig mand Østjyllands Politi og fortalte, at han netop havde været ude for en ubehagelig episode på Hobrovej i Randers NV. Ifølge den 21-årige var en anden bilist utilfreds med hans kørsel, og da den 21-årige holdt ind til siden, så parkerede den anden bilist samme sted.

Bilens fører steg ud af bilen og råbte af den 21-årige, mens han slog en hånd ind i ruden på bilen. Herefter skyndte den 21-årige at køre fra stedet. Efterfølgende opdagede han, at bilruden var ødelagt. Det fortæller Østjyllands Politi i deres døgnrapport. 

Ved du noget?

Ifølge den 21-årige var den anden bilist udenlandsk af udseende, og han kørte formentligt i en BMW. Østjyllands Politi hører gerne fra bilisten for at få hans forklaring eller fra vidner, der måske har noteret nummerpladen eller lignende. 

Anbefalet til dig