Spørger 90-årig om vej til hospitalet: Pludseligt går sandheden op for hende

112
Foto: Kim Matthai Leland
En 90-årig kvinde blev kontaktet, da hun sad i sin bil

Lige nu læser andre også

En ældre kvinde fik sig tirsdag noget af et chok, da hun var på indkøbstur i Greve. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporte onsdag

"Kl. 12.40 anmeldte en 90-årig kvinde fra Bjæverskov, at hun før havde fået stjålet sin pung. Hun havde omkring middagstid været på indkøb i et indkøbscenter og havde anbragt sit indkøbsnet på forsædet i bilen, inden hun ville køre hjem. Da hun skulle til at køre fra parkeringspladsen, åbnede en fremmed mand passagerdøren for at spørge om vej til et hospital. Først da manden havde lukket døren og var gået sin vej, opdagede den 90-årige, at hendes pung med bl.a. kontanter og betalingskort var blevet stjålet fra indkøbsnettet."

Politiet fik ved afhøring af offeret klarlagt, at den mistænkte kunne beskrives som:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 35-40 år
  • Almindelig af bygning
  • Iført mørkt tøj og bar en sixpence.

Han talte desuden med dansk med accent, da han henvendte sig til den 90-årige, som nu har spærret sine betalingskort, så de ikke kan misbruges.

"Personer, der har bemærket den mistænkte mand på parkeringspladsen ved indkøbscentret Waves, vil politiet gerne i kontakt med. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen," opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi

Endnu et tilfælde

Det var dog ikke det eneste sted i Greve, at en eller flere gerningsmænd uretmæssigt forsøgte at få en pung op under neglene

"Kl. 12.50 anmeldte en 45-årig kvinde fra Solrød Strand via personalet i Super Brugsen, at to mænd havde forsøgt at stjæle hendes pung under indkøb i supermarkedet. Hun havde under indkøbsturen bemærket, at to fremmede mænd havde fulgt forholdsvist tæt efter hende. Da hun havde sin opmærksomhed rettet mod en vare, mærkede hun pludselig nogen tage hendes pung op af jakkelommen."

"Hun råbte op henvendt mod de to mænd, der stadig befandt sig tæt på hende. Den ene af mændene afleverede herefter pungen, inden de begge løb ud af supermarkedet. Den 45-årige kvinde fik i forbindelse hermed gjort en kasseekspedient samt kunder i køen ved kassen opmærksom på de to mænds flugt. Både kasseekspedienten og en mandlig kunde fra køen løb efter de to mænd, der forsvandt i området."

De to mistænke mænd blev begge beskrevet som 30-40 år og ca. 175 cm høje. Den ene af dem havde måske et handicap med sin højre arm, idet han syntes at have et problem med at bruge den normalt.

Desuden vil politiet gerne i kontakt med den mandlige kunde, der sammen med kasseekspedienten løb efter de to mænd, men som havde forladt supermarkedet inden politiets ankomst. Kunden havde også talt om at ville køre i sin bil efter de mænd, såfremt de senere flygtede i et køretøj

 

Anbefalet til dig