Stribevis af bordeller knaldet: Er ligeglade med restriktioner

112
Foto: Shutterstock
Blot i år er 30 blevet sigtet og to udvist af landet.

Lige nu læser andre også

Lige nu holder langt de fleste butikker i Danmark lukket. 

Det sker i forlængelse af de landsdækkende restriktioner, der gælder indtil søndag ved midnat. Det er dog ikke alle, der efterlever regeringens krav om nedlukning. Det fortæller Københavns Politi onsdag i et tweet. 

Betjentene har nemlig haft travlt med at holde øjed med særligt en branche, skriver politiet på Twitter. 

"Flere bordeller er åbne, hvilket er i strid med de midlertidige Covid-19-restriktioner," skriver Københavns Politi.  

Mange personer sigtet  år

Butikkerne har været lukket ned siden kort efter jul, men det har alle bordeller altså ikke efterlevet. Det har ført til, at mange personer - formentlig både kunder og ansatte - er blevet sigtet for overtrædelser. 

Yderligere er to af dem, som politiet har mødt på et af de ulovligt åbne bordeller, blevet udvist af Danmark. Alle de sigtede kan se frem til en bøde, der minder dem om, at det altså er forbudt at gå på bordel under en pandemi. Det fortæller politiet. 

"Siden årsskiftet har vi sigtet 30 personer for at holde åbent," skriver Københavns Politi i tweetet, inden de tilføjer: 

"De kan alle se frem til en bøde, mens to af dem er udvist"

 

Anbefalet til dig