To tog kollideret ved Københavns Lufthavn

18/07/2021

Mathias Busekist

112
Foto: Shutterstock
Ved Københavns Lufthavn er to tog kollideret, bekræfter Københavns Politi.

Mest læste i dag

I Kastrup nær Københavns Lufthavn ved en tunnel ved Kystvejen, er to tog søndag kollideret. 

Det bekræfter DSB, som endvidere oplyser, at de ikke kommer til at køre tog til og fra Københavns Lufthavn grundet ulykken.

Pressemedarbejdere fra DSB fortæller ifølge Ekstra Bladet, at et tog er kørt op i et andet, mens det var på vej ind på stationen ved Københavns Lufthavn.  

Ifølge DSB har der været togpersonale på togene, men der har ikke været nogen passagerer ombord, hvortil de tilføjer, at man ikke har nogen meldinger om personskader. 

Haverikommisionen er tilkaldt, mens også Ekstra Bladet oplyser, at der er politi og ambulancer til stede. 

Det betyder, at der ikke kører tog til Københavns Lufthavn i øjeblikket, mens tog til og fra Sverige vil køre igen ved at køre uden om stationen ved lufthavnen. 

DSB har indsat togbusser, der kommer til at køre i pendulfart mellem Tårnby Station og lufthavnen.

Anbefalet til dig