Tragisk 'ambulance'-ulykke: 43-årig mand død

11/12/2022

Nicolai Busekist

112
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En 43-årig mand er afgået ved døden, efter at have været involveret i en tragisk ulykke på Sydmotorvejen ved Nørre Alslev på Falster.

Mest læste i dag

Natten til søndag er en 43-årig mand afgået ved døden i en tragisk ulykke, der fandt sted på Sydmotorvejen ved Nørre Alslev på Falster.

Ritzau skriver, at Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi fik en melding om, at en fodgænger befandt sig på motorvejen, hvor han blev ramt af en lastvogn i høj fart.

Efterfølgende har det vist sig, at den 43-årige mand, der blev påkørt og dræbt, havde været under transport i en ambulance, da den voldsomme ulykke fandt sted.

Foto: Presse-fotos.dk

Det lyder, at ambulancen på et tidspunkt besluttede at trække ind i nødsporet, hvor den holdt stille. Mens den holdt i nødsporet, valgte manden at forlade ambulancen, for derefter at gå ud på kørebanen.

Det fortæller politiets vagtchef søndag morgen om den voldsomme ulykke, der skete lidt efter klokken 01.00 natten til søndag.

"Under transport i en ambulance opstod der en situation, som fik ambulancen til at køre ud i nødsporet og holde stille. Han forlod derefter ambulancen," lyder det fra vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge Ritzau.

Foto: Presse-fotos.dk

Han oplyser også, at ambulancen var på vej mod sygehuset i Nykøbing Falster, da den på et tidspunkt holdt ind i nødsporet. Ydermere er det blevet oplyst, at den 43-årige mand ikke er dansk, men derimod polsk statsborger.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man endnu ikke oplysninger om, hvad der i første omgang fik føreren til at holde ind i nødsporet. Hertil vides det heller ikke, hvorfor den polske mand besluttede sig for at forlade ambulancen.

Desuden oplyses det, at det er en udenlandsk lastbil, der har været involveret i den fatale ulykke på Falster, og at føreren af lastbilen ikke er kommet til skade.

Anbefalet til dig