Nu melder Rebild Kommune ud i en tragisk sag. Mandag afgik en beboer på bohjemmet Søparken, der ligger i Rørbæk ved døden. Beboeren vågnede aldrig fra en middagslur.
Selvom kommunne understreger, at den endelige dødsårsag endnu ikke er fastslået, så sætter de nu flere ord på dødsfaldet, der har gjort at både pårørende og personalet på Søparken har fået tilbudt krisehjælp
"Mandag den 18. oktober midt på eftermiddagen, afgik en beboer på Søparken i Rørbæk ved døden," skriver Rebnild Kommune i en pressemeddelelse
Endnu ikke fastslået
Den nu afdøde beboer vågnede aldrig fra sin middagslur
"Beboeren var lagt til at sove middagssøvn, men senere fandt personalet vedkommende livløs. Både personale og den tilkaldte paramediciner forsøgte genoplivning, men desværre forgæves," fortæller Rebild Kommune - og uddyber:
"Politiet var til stede og talte med relevante personer. Den endelige dødsårsag er ikke fastslået, men omstændighederne tyder på et tragisk uheld"
Kommunne fortæller samtidig, at de pårørende er blevet orienteret og modtager psykologisk krisehjælp. Også personalet får tilbudt krisehjælp