Tragisk hændelse: 20-årig dræbt af skud

29/09/2020

Mathias Busekist

112
Foto: Shutterstock
Det oplyses, at en 20-årig mand er afgået ved døden, efter han tidligere tirsdag blev skudt i en frisørsalon i København

Mest læste i dag

Det skriver B.T, der har fået det bekræftet via Københavns Politi på Twitter. 

Der blev tidligere tirsdag eftermiddag rapporteret skud på Mørkhøjvej i København.

Skuddene var rettet mod Salon Ørn, hvor en 20-årig ansat blev ramt. 

Det er uvist, om drabet på den 20-årige er sket som led i en bandekonflikt. 

Elever hørte skud

Det oplyses, at elever fra Nørre Gymnasium, som også ligger på Mørkhøjvej, har hørt skud, samt set nogle storme ud af salonen:

”Nogle elever sidder alene i et lokale med udsigt til frisørsalonen, da de har vi virtuel undervisning. De hører skud, og da de løber hen til vinduerne, ser de to løbe den ene vej, og tre der løber den anden vej. Eleverne er efterfølgende blevet afhørt af politiet, hvor jeg sad med som støtte,” siger Jens Boe Nielsen, rektor på Nørre Gymnasium, til B.T

Eleverne gik tilbage til undervisning efter at være blevet afhørt at politiet. 

Jens Boe Nielsen fortæller, at han har underrettet forældrene på skolen, og en krisepsykolog vil komme ud på skolen onsdag. 

De pårørende er underrettet. 

Københavns Politi opfordrer vidner til skudepisoden til at henvende sig på 114. 

Anbefalet til dig