Tidligt torsdag morgen den 30. juli 2020 var en 14-årig dreng involveret i en soloulykke på Strandvejen i Lemvig. Drengen kørte i nordlig retning ad Strandvejen og trak af uvisse årsager over i modsatte vejbane og videre ud i rabatten, hvor han ramte et træ.
Drengen blev hårdt kvæstet ved ulykken, og en helikopter fløj ham til behandling på sygehuset i Skejby, men hans liv stod ikke til at redde. Drengen afgik ved døden lørdag den 1. august.
Tragisk ulykke
Ud fra de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt, betragter politiet hændelsen som en tragisk ulykke. En bilinspektør har foretaget tekniske undersøgelser på ulykkesstedet, ligesom sygehuset rutinemæssigt har udtaget blodprøver af drengen for at undersøge, om han var påvirket af alkohol eller stoffer.
Politiet forventer at afslutte sagen uden retsligt efterspil, når resultatet af disse undersøgelser er klar. Desuden oplyser Midt- og Vestjyllands, at de - af hensyn til den dræbte og hans pårørende - ikke har yderliegre oplysninger i sagen.