Tirsdag morgen stod en 65-årig mand foran SuperBrugsen i Ølgod. Her blev han antastet af en 33-årig mand, som tilsyneladende havde et horn i siden på ham.
I hvert fald besluttede han sig for at true den 65-årige mand med en våbenlignende genstand, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. Det bliver oplyst, at det fandt sted klokken 8.58 tirsdag morgen.
I denne pressemeddelelse bliver der ikke oplyst noget om, hvorvidt der ligget noget forud for denne hændelse. Derfor vides det ikke, om der var sket noget mellem de to mænd, inden den ældste af de to blev truet med en våbenlignende genstand.
Til gengæld kan Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at de var i stand til at finde frem til den 33-årige mand, som kort tid efter hændelsen blev anholdt. Desuden lyder det, at han er fra Grindsted-området.
I denne forbindelse viste det sig også, at det ikke var en rigtig pistol, der blev brugt til at true den anden mand. Derimod var det en softgun, som skyder med plastikkugler, der blev brugt i forbindelse med hændelsen.
Det ændrer dog ikke på det faktum, at den 33-årige mand både er blevet anholdt og har en alvorlig sigtelse hængende over hovedet. Efter anholdelsen er han nemlig blevet sigtet for trusler på livet, hvilket han har valgt at erkende.
I pressemeddelelsen fremgår der ikke noget om, hvad motivet for truslen har været. Ligeledes er der heller ikke blevet meldt noget ud om, hvorvidt de to mænd har en relation eller på anden vis kender hinanden.
B.T. har været i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi, som ikke har ønsket at oplyse mere om motivet.