Uenighed om byttepenge fik brødre til at se rødt: Indkøbstur endte helt galt

Af: Julie Møller

|

29/11/2021

112
Foto: Shutterstock.
De to brødre blev taget med til politistationen i Slagelse.

Lige nu læser andre også

Det var ikke ligefrem hyggelig stemning, der herskede hos to brødre i Slagelse søndag.

I går eftermiddag kom de to brødre nemlig op at slås over nogle indkøb, den ene havde gjort for deres forældre på en adresse i Slagelse.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i den seneste døgnrapport.

De to familiemedllemer blev blandt andet uenige om byttepengene, og den ene – der er 42 år gammel og fra Slagelse – skubbede sin bror, der er 51 år, og slog ud efter ham.

Foto: Shutterstock.

Det fik den 51-årige til at true med at slå broren ihjel.

Klokken 14.08 blev de begge anholdt – den ene blev sigtet for vold og den anden for trusler på livet, oplyser politiet. 

De blev begge taget med til politistationen i Slagelse, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere søndag eftermiddag.

Stak ud med kniv

Det er ikke den eneste indkøbstur, som resulterede i, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i weekenden måtte rykke ud.

Fredag klokken 15.03 gik en 29-årig mand fra Rødby  ind i en Rema 1000 i Rødbyhavn, hvor han truede personalet med en urtekniv og også huggede ud efter én af de ansatte.

Heldigvis lykkedes det at overtale den 29-årige til at overgive sig, da en patrulje ankom til supermarkedet. Den unge mand er sigtet for forsøg på røveri, forsøg på kvalificeret vold, trusler på livet samt efter knivloven, skriver politet.

 

Anbefalet til dig