Uhyggelig sag: 16-årig sigtes for flere overgreb på 12-årig pige

27/11/2020

Christian Granhøj Skouboe

112
Foto: Shutterstock
En 16-årig dreng blev anholdt torsdag eftermiddag.

Mest læste i dag

Østjyllands Politi fortæller, at politiet i går anholdte en blot 16-årig dreng.

Drengen fremstilles i grundlovsforhør fredag klokken 10. Østjyllands Politi fortæller på Twitter, at de vil anmode om lukkede døre, når den 16-årige fremstilles. 

Det fortælles desuden, at overgrebene fandt sted i en forstad til Aarhus. 

Truer offeret

Politiet er sparsomme med detaljerne. De fortæller dog, at den 16-årige begik flere seksuelle overgreb mod den 12-årige pige. Det var dog ikke alt. 

Ifølge Østjyllands Politi, så truede den 16-årige også offeret med at offentliggøre nøgenbilleder af hende. 

Hvordan den 16-årige forholder sig til sigtelserne vides endnu ikke. Han fremstilles i grundlovsforhør senere på formiddagen fredag. Herefter vil offentligheden formentlig vide mere. 


 

 

Anbefalet til dig