Vanvittig promille: Plørefuld lastbilchauffør pløjer lysmast ned

112
En 52-årig lastbilchauffør var stangstiv bag rattet. Foto: Shutterstock
En mere end stangstiv lastbilchauffør kom lørdag aften i karambolage med en lygtepæl i Vejle.

Lige nu læser andre også

En lastbilchauffør fra Ukraine måtte næsten have holdt forfest, inden han satte sig bag rattet i sin lastbil og startede arbejdsdagen lørdag. 

Det var en kvik borger, der fik alarmeret politiet, da vidnet så den 52-årige lastbilchauffør slingre af sted. Anmelderen fulgte efter lastbilen og tog kontrakt til politiet imens. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi nåede frem klokken 19.50. Her havde chaufføren fået nedlagt en lysmast med sin bil og fået bugseret lastbilen ind på en blind vej. 

Det fortæller Lokalavisen.dk

Farlig promille

Chaufføren blev bedt om at blæse i alkometeret, og dette må næsten have fået betjentene til at løfte øjenbryn. Promillen lå nemlig langt over fire. Ifølge Videnskab.dk begynder promillen at blive farligt, når den når over tre. Her kan den fx forhindre, at man kan trække vejret ordentligt.

Politiet hev den fuld lastbilchauffør med i detentionen, så han kunne få mulighed for at sove rusen ud. Det lykkedes dog heller ikke helt. Ifølge Lokalavisen havde den ukraniske mand fortsat en promille på 3,75, da han vågnede søndag morgen. 

 

Anbefalet til dig