Varevogn spreder skræk: Ukendt mand krænker helt små piger

Politiet jager manden. Foto: Shutterstock

Politiet leder med lys og lygte efter en mand, der kører rundt i en gul varevogn med rød skrift på siden.

Klokken 11.46 tirsdag modtog politiet på Midt- og Vestsjælland et bekymrende opkald fra en mor.

Her anmeldte moderen, at hendes 12-årig pige fra Viby var blevet krænket. Det skete omkring kl. 10.30 samme dag. Her havde datteren været udsat for blufærdighedskrænkelse af en mand i en gul bil med rød skrift på siden. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi. 

Manden i bilen var kørt op på siden af pigen, som kom gående. Manden havde åbnet sine bukser og onaneret foran pigen, som blev bange og stak af.

Pigen så bilen igen omkring Vibyvejen, hvor manden havde gestikuleret til pigen, inden bilen drejede ned ad Dalen. Pigen så herefter ikke mere til bilen, men skyndte sig hjem. Herefter tog hendes mor fat i politiet, som valgte at efterlyse manden, så de kan få en snak med ham om hans adfærd i det offentlige rum. 

Læs også

Flygter i høj fart: Kører lige i favnen på 10 sigtelser

Ved du noget? 

Manden beskrives som:

A:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 35-40 år
  • Kropsbygning: Muskuløs
  • Hudfarve: Brun
  • Hårfarve: Sort
  • Hårlængde: Kort
  • Iført: sort bluse med rund hals, mørkeblå/sorte underbukser.
  • Han kørte i en gul varebil med rød skrift på siden.

Vidner som har bemærket den specielle gule varebil med rød skrift eller manden i bilen, og som kan komme med oplysninger i sagen skal kontakte politiet på tlf. 114.

Læs også

Meldt til politiet: Danske webshops løb om hjørner med kunder