Vidne til voldtægtsoffer: ”Jeg har hørt, at hun har løjet før”

24/09/2020

Mathias Busekist

112
Foto: Shutterstock
Et 20-årigt vidne, der var sammen med den 15-årige op til og efter det formodede gerningstidpunkt, tror ikke på pigen, fordi hun før har løjet.

Mest læste i dag

Der bliver rejst tvivl om et udsagn fra en 15-årig pige, der hævder, at hun blev voldtaget af fire drenge i et skur ved Sofiendalskolen i Haslev. 

Det bliver rapporteret af Ritzau.

Den 15-årige kørte rundt i lokalområdet med nogle venner på den pågældende aften, der ledte op til den påståede voldtægt. Vidnet – den 20-årige kvinde – var også med i bilen.

Hun forklarer i Retten i Næstved, at den 15-årige havde givet udtryk for, at hun ønskede at have samleje med én af de tiltalte drenge. 

Hun har før løjet

Hun havde svært ved at tro på, at den 15-årige skulle være blevet voldaget, fremgår det af hendes vidneudsagn:

”Jeg har hørt, at hun to gange før har påstået at være blevet voldtaget, hvor det ikke har været rigtigt”, forklarer det 20-årige vidne. 

Hun forklarer yderligere, at den 15-årige er kendt for at være ”løs på tråden”: 

”Hun fortalte mig på et tidspunkt, at hun havde været sammen med fire forskellige drenge”, forklarer den 20-årige. 

Der blev i alt afgivet fire vidneudsagn i løbet af retsmødet, heriblandt tiltaltes socialrådgiver fra 2017 og 2019. 

15-årig har haft det svært

Hun forklarer, at den 15-årige over en længere periode havde svært med at få venner: 

”Hun har det svært med venskaber, og mens jeg var tilknyttet hende, var hendes største ønske at få én god veninde”, fortæller socialrådgiveren.

Hun kunne finde på at gøre mange forskellige ting for at få venner, siger socialrådgiveren, hvilket hun følger op med at sige, at hun ønskede, at folk synes, hun var sej. 

”Hun drak sig eksempelvis fuld på mærkelige tidspunkter”, forklarer hun

Der er i alt fire tiltalte i sagen. Tre på 19 år, og én på 17 år. 

De nægter sig alle skyldige. 

Tre ud af de fire tiltalte har dog erkendt, at de havde samleje med pigen den pågældende aften. Der er gensidig enighed om, at den fjerde mand ikke har rørt pigen.

Dommen forventes afsagt fredag. 

Anbefalet til dig