De fleste kender det - man får drukket en masse væske, og lige pludselig vælger blæreren, at det skal være nu.
Det kan være på en køretur, hvor man er tvunget til at holde ind, eller efter en tur i byen.
Der er mange episoder, hvor alle føler en træng til at skulle tisse i sådan en grad, at det bare ikke kan vente. Og i nogle tilfælde, så bliver der heller ikke ventet.
Og er der så en konsekvens af dette?
Ja, det er der faktisk.
Langt de fleste af os har på et tidspunkt i vores liv set en eller anden stå og tisse op af en mur efter byen, eller noget lignende dette.
Dog, så er det en overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen, og det straffes med bøde at urinere offentligt.
Ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2 fortæller om netop dette.
§ 3. Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.
Stk. 2. Det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.
Offentlig urinering går under uanstændig opførsel, der er egnet til at vække offentlig forargelse.
Hvad, der ses som offentlig forargelse er en objektiv vurdering af den pågældende situation.
Hvis man overtræder dette, så koster det altså en bøde på 1.000 kr.
Derfor kan man måske godt holde sig lidt længere næste gang det virkelig presser på, når man nu kender konsekvensen af at tisse offentligt og forarger offentligheden.