Ville voldtage 11-årig: Mor nåede at stoppe det

23/09/2020

Sarah Steenfeldt

112
Foto: Shutterstock
En mor nåede at gribe ind, inden hendes 11-årige datter røg i kløerne på en 50-årig mand.

Mest læste i dag

I slutningen af September vil en uhyggelig sag komme for retten. En 50-årig mand er blandt andet tiltalt for forsøg på voldtægt af en 11-årig pige, samt forsøg på samleje og anden kønslig omgang med en anden pige på 14 år. Det er den 11-årige piges mor, som fik opdaget at der var noget galt fat og fik det stoppet. 

Manden var sidste år kommet i kontakt med pigerne, gennem det sociale medie Snapchat, hvor han udgav sig for at være en ung mand på 19 år. Her vandt han pigernes tillid og fik dem senere til at gøre flere ting for ham. Det fremgår af et anklageskrift som B.T. har fået aktindsigt i.

Blandt andet fik han lokket pigerne til at sende ham pornografiske nøgenbilleder og film af dem selv. Han sendte dog også noget retur - heriblandt både links til pornografiske hjemmesider og billeder af egne kønsdele. 

Havde været i kontakt med flere piger

Han bad også de unge piger om at vise ham deres bryster og trusser. Den ene af pigerne fik han lokket til at vise ham sin nøgne overkrop.

Ifølge anklageskriftet beskrev han nøje for pigerne, hvordan de kunne mødes og have samleje og oralsex. 

Manden blev anholdt i Januar, hvor politiet hurtigt fandt mange beviser mod ham. Blandt andet børneporno på mandens telefon.

På mandens adresse fandt politiet en ekstern harddisk, hvor manden havde gemt billedet af den ene af pigerne, da hun havde vist ham sin nøgne overkrop. 

Det er ikke kun de to piger på 11- og 14 år, som manden har haft kontakt med. Angiveligt skulle han også have været i kontakt med piger helt ned til 10-års alderen, på det sociale medie Ome TV. Her har han videochattet med pigerne. Det er dog ikke lykkedes politiet at identificere de unge piger fra dette medie.

Manden sidder varetægtsfængslet og venter på at hans sag skal komme for Retten i Roskilde. Ifølge anklageskriftet vil politiets anklager gå efter at manden får fængselsstraf - ligesom at anklageren også vil gå efter et kontaktforbud. Det betyder at manden fremover ikke må søge kontakt med børn under 18 år gennem internettet eller lignende. 

 

 

 

 

Anbefalet til dig