Voldsom sag i Danmark: To fængslet efter livsfarlig mishandling

112
Foto: Rigspolitiet
Sagen beskrives som virkelig grov.

Lige nu læser andre også

Offeret er en 30-årig mand, som er blevet udsat for voldsom mishandling. Parret der står bag er en 32-årig kvinde og en 36-årig mand. 

Mishandlingen fandt sted på Bredgade i Feldborg, det skriver TV MIDTVEST.

Senioranklager Linette Lysgaard fra Midt- og Vestjyllandspoliti fortæller til mediet, at mishandling altid er groft - men der i denne sag endda er særdeles skærpende omstændigheder.

Søndag blev parret fængslet frem til slutningen af marts og det meldes at mishandlingen har stået på siden midten af februar. Altså er det over en længere periode, at manden er blevet udsat for den grove mishandling. Efterforskningen skal klarlægge forløbet mere præcist.

Faktisk var det de to sigtede, der selv slog alarm lørdag morgen. Da betjente og redningsmandskab ankom til stedet, stod det hurtigt klart, at den 30-årige mand var i livsfare.

Tabasco, urin og knytnæveslag

"Han er blevet slået gentagne gange med knyttet hånd, sparket, slået med jernrør, brændt på hænder og i ansigtet med glødende cigaret, tvunget til at drikke sin egen urin, fået Tabasco i endetarmen og skridtet og blevet efterladt i et koldt rum," fortæller Linette Lysgaard om det der foreløbigt er kommet frem under de retsmedicinske undersøgelser og afhøringerne.

Ifølge de to sigtede i sagen, så fandt de det 30-årige offer i en slags baggang, som også er det der beskrives som "det kolde rum". Politiet bed dog ikke på deres forklaring og derfor blev de to straks anholdt.

Årsagen til den voldsomme mishandling skulle angiveligt være fordi, at den 30-årige mand skyldte de to penge.

Desuden kender de tre hinanden forud for mishandlingen.

De to sigtede har tidligere været kærester og bor fortsat sammen. Kvinden har kæret rettens kendelse, hvilket betyder at hun er uenig i rettens afgørelse om at fængsle hende. Manden har derimod accepteret fængslingen.

 

Anbefalet til dig