Voldsom ulykke i dansk klatrepark: Rammer jorden efter 16 meters frit fald

10/11/2020

Sarah Steenfeldt

112
Foto: Shutterstock
I parken som tilbyder deres kunder et adrenalinkick ud over det sædvanlige, skete der lørdag en tragisk ulykke.

Mest læste i dag

Kragerup Go High er beliggende ved Kragerup Gods på Sydvestsjælland og har alt hvad hjertet begærer, til dem som er glade for udfordringer og højder - heriblandt den “sorte bane” som er kaldet Go High Extreme. Som navnet fortæller, så er denne bane til dem som er ekstra sultne på udfordringer. I banen skal man klatre op af en klatrevæg og videre op af en trappe, hvor man til sidst når en platform i 16 meters højde. 

Fra platformen lader du dig falde ned, hvor tre meter er i frit fald. Efter tre meter griber linen dig og bremser faldet - det gjorde den bare ikke, da 28-årige Marie-Louise prøvede den i lørdags. Det var ikke første gang at de to veninder var oppe i Go High Extreme - men denne gang gik det helt galt. Det skriver B.T. 

Hendes veninde kunne blot se til, mens ulykken skete. Hun fortæller at der lød et højt smæld, hvorefter at Marie-Louise blot fortsatte mod jorden i høj fart. Veninden fortæller at Marie-Louise skriger hele vejen ned, men da hun ramte jorden blev der stille. 

Marie-Louises far, Kim Angelo Frederiksen, fortæller at han er meget ked af det. Han fik den besked som alle forældre frygter - at hans datter var kommet slemt til skade og var på vej til Odense Universitetshospital. Marie-Louise var ved bevidsthed efter faldet, men er kommet slemt til skade. 

På billedet ses Go High Extreme, hvor Marie-Louise faldt 16 meter ned. Foto: Kragerup Gods hjemmeside

Mange timer på operationsbordet

Ulykken kostede et knust bækken, et brækket brystben, flere flækkede ribben, en brækket ryghvirvel, et par lændehvirvler hvor spidsen er knækket af og en knust fod. 

Mandag formiddag skulle den unge kvinde på operationsbordet, hvor det ogå skulle undersøges, om hun var kommet mere til skade, end først antaget. Operationen tog 7.5 time. Marie-Louises far ventede mandag aften på, at datteren kom til sig selv efter operationen, så de kunne få besked på, hvordan det var gået. 

Hos Kragerup Gods er man også dybt rystede over ulykken.

Hotelchef Dennis Dahl som også er ansvarlig for klatreparken, fortæller at de har set udstyret efter - men at det umiddelbart ikke ser ud til, at der er nogen fejl i udstyret. Men der er stadig tvivl omkring, hvad der præcis skete. Han fortæller også, at de aldrig har oplevet noget lignende, i de 11 år hvor parken har eksisteret. 

“Vores instruktører skal på uddannelse, inden de kan være en del af parken, og give instrukser til gæsterne. Vi tester vores udstyr ofte og instruktørerne holder 45 minutters instruktion for gæsterne, inden de kan komme ud på egen hånd. Det er noget vi altid gør.” Fortæller han.

Hos parken afventer man stadig, Marie-Louises udsagn, så de endnu en gang kan se nærmere på Go High Extreme, for at få klarlagt årsagen. 

Anbefalet til dig