Nyheder24.dk
Forside Nyheder Har du hørt om ‘kighulsteknikken’? Her er tyvenes nye metode...

Har du hørt om ‘kighulsteknikken’? Her er tyvenes nye metode til indbrud

Har du hørt om ‘kighulsteknikken’? Her er tyvenes nye metode til indbrud
Foto: Shutterstock

En ny metode vinder frem.

Indbrudstyve holder aldrig fri.

Selvom du kun skal på en kort tur med hunden, er der ingen garantier for, at du ikke har haft ubudne gæster, mens du har været væk.

Udover at indbrudstyve holder øje med mønstre og rutiner, finder de også konstant på nye metoder til at komme ind i fremmedes hjem.

Det skriver mediet Ilgiornale, der nu kaster lys over den nyeste teknik.

Kighulsteknikken

Når en ny sikkerhedsforanstaltning vinder frem blandt de lovlydige borgere, har tyvene allerede fundet en smutvej udenom.

Selv de nyeste, stærke døre, som ellers skulle få enhver tyv til at vende om på hælen, er ikke længere nogen garanti.

En af de mest omtalte metoder, som i øjeblikket går viralt på sociale medier, går under navnet ‘kighulsteknikken’.

Det lyder måske lidt som en tryllekunst, og det er det faktisk også, men her spiller uskyldige borgere de uheldige hovedroller.

Sådan fungerer det

Tyven fjerner dørens kighul og indsætter et tyndt kabel med en krog eller tang for enden.

Med lidt fingersnilde kan vedkommende åbne døren indefra. Metoden er både stille og hurtig, og det eneste, der kan stoppe tyvene, er en nøglelås på indersiden i stedet for en såkaldt vrider.

Så hvad kan du gøre?

Først og fremmest kan du sørge for at have en lås, der kræver nøgle på begge sider. Hvis det virker som et lidt for stort projekt, kan du i stedet sikre dit kighul, så det ikke kan afmonteres uden større besvær.

Ads by MGDK