Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI melder om over 20 grader: Du skal ikke vente...

DMI melder om over 20 grader: Du skal ikke vente længe

DMI melder om over 20 grader: Du skal ikke vente længe
Foto: Shutterstock

Der er varme på vej mod vort lille land.

Efter en længere periode med tørt forårsvejr byder palmesøndag på et vejrskifte.

Dagen starter ud med lokal tåge eller dis i morgentimerne, ellers får de fleste sol, men sydvest for Danmark ligger et frontsystem og venter.

I løbet af dagen trækker skyer ind over landet ledsaget af regn og byger.

De fleste får op til et par mm regn, mens der over den vestlige og nordlige del af Jylland godt kan falde lidt mere.

Regn og bygerne ventes at slippe den nordlige og østlige del af landet i løbet af i aften. Desuden er der i aften og i nat risiko for lokal tåge.  

Sådan skriver DMI.

Temperaturen kommer op mellem 10 og 15 grader – lokalt op til 17 grader over den østlige del af landet.

Vinden bliver let til frisk fra sydøst, lokalt ved kysterne op til hård vind. I løbet af dagen drejer vinden om i syd og sydvest og aftager lidt.  

Påskedagene

Ifølge DMI går danskerne endnu varmere tider i møde.

En varm luftstrøm fra syd rammer Danmark i 16, som er påskeugen og sender dagtemperaturerne op mellem 12 og 20 grader – enkelte steder måske endnu højere.

Den varme luft kæmper dog med en køligere modstander fra nord, og det skaber ustabile forhold.

Det betyder, at dagene bliver præget af vekslende skydække, med mulighed for byger – især i den sydlige del af landet. I perioder kan fugtig luft give kraftige regnskyl, men generelt ventes bygerne at være spredte.

Sidst på ugen kan kold luft fra nord slå igennem og sænke dagstemperaturerne til mellem 5 og 10 grader.

Ads by MGDK