Nyheder24.dk
Forside Kort & Godt Voldsom prisstigning på ejerlejligheder i Vejle

Voldsom prisstigning på ejerlejligheder i Vejle

Voldsom prisstigning på ejerlejligheder i Vejle

Hvis du har planer om at investere i en ejerlejlighed i Vejle, så bør du ønske dig en tidsmaskine. Priserne på ejerlejligheder i Vejle er nemlig eksploderet i løbet af det seneste år, hvor man har set en stigning på hele 23,3 %

Lige nu læser andre

Der bliver bygget som aldrig før i Vejle, hvor især havnefronten har fået masser af nye boliger. Priserne på disse lejligheder er dog ikke i den lave ende. Måske er det en del af forklaringen på, at priserne for ejerlejligheder er blevet blæst gevaldigt i vejret det seneste år.

Hvor en ejerlejlighed i gennemsnit kostede 13.597 kroner pr. kvadratmeter i det første halvår af 2017, så er prisen helt oppe i 17.707 kroner for samme periode i 2018. Det er en stigning på 4.110 kroner eller en stigning på hele 23.3 % viser tal fra boligsiden Boliga.dk.

Ønsker man anskaffe sig en ejerlejlighed i Vejle i dag, så koster det i gennemsnit 1.252.259 kroner for en toværelseslejlighed. En treværelseslejlighed kan i gennemsnit købes for 2.079.632 kroner, mens en fireværelseslejlighed i gennemsnit står i 2.800.296 kroner.

Vejle Kommune indtager dermed en 30. plads på listen over priser på ejerlejligheder i landet. Den dyreste kommune er Frederiksberg, hvor gennemsnitsprisen er hele 47.513 kroner pr. kvadratmeter, mens den billigste er Struer hvor prisen blot er 8.526 kroner pr. kvadratmeter

Læs også

Det er dyrere i Vejle end i nabokommunerne

Ser man på den procentmæssige stigning af kvadratmeterpriser på ejerlejligheder i hele landet, så ligger Vejle helt i top. På landsplan har der været en stigning på 8% i priserne fra det første halvår i 2017 og til samme periode i 2018, men det er især sammenligningen med vores nabokommuner, der er i iøjnefaldende.

I Kolding Kommune var prisen pr. kvadratmeter 12.717 kroner i første halvår af 2017, og den steg til 13.389 kroner i første halvår af 2018. Det er en stigning på 5.1 %.

I Fredericia Kommune gik de fra 11.054 kroner til 11.694 i samme periode, hvilket er en stigning på 5.5 %. Bedst står det dog til, hvis man ønsker at købe en ejerlejlighed i Horsens Kommune. Her er prisen faktisk faldet fra 2017. I første halvår af 2017 var den 13.750 kroner, mens den i samme periode i år var nede på 13.497 kroner pr. kvadratmeter.

I Vejle har man altså oplevet en ekstrem stigning indenfor det seneste år. I 2017 var prisen pr. kvadratmeter faktisk lavere end i Horsens, men efter at priserne er steget med raketfart her i det første halvår af 2018, er de nu de klart dyreste i Trekantsområdet.

 

Læs også

Ads by MGDK