Her kan du ikke længere sende.
Lige nu læser andre
Hvis du plejer at sende pakker over Atlanten, kan du godt indstille dig på ændringer.
PostNord har nemlig valgt at sætte visse forsendelser til USA og Puerto Rico på pause fra den 23. august.
Baggrunden er nye toldregler, der træder i kraft den 29. august, skriver TV 2.
Hidtil har den såkaldte De minimis-undtagelse gjort det muligt at sende varer med en lav værdi ind i landet uden at betale told og afgifter.
Men den undtagelse er nu afskaffet, og det får direkte konsekvenser for tusindvis af danskere, der sender pakker til familie, venner eller kunder i USA.
Læs også
Det er især varer under 800 amerikanske dollars, som bliver ramt af ændringen.
PostNord understreger, at der kun er én undtagelse: gaver sendt fra privatpersoner til privatpersoner til en værdi under 100 dollar vil stadig slippe igennem.
I en pressemeddelelse oplyser PostNord, at pausen gælder, indtil der findes en løsning:
“Der er udviklet og implementeret en løsning, der opfylder kravene”.
Det betyder i praksis, at privatkunder og virksomheder, der handler med USA, må forberede sig på uvished i den kommende tid.
Læs også
Hvor længe pausen varer, er endnu uklart, og PostNord har ikke sat nogen konkret tidsramme på, hvornår en ny ordning er klar.
For både webshops og privatpersoner, der ofte sender pakker til USA, kan det blive en dyr affære, hvis der ikke hurtigt findes en løsning.