Det her enkle klik kan redde din mail.
Lige nu læser andre
Mens du klikker rundt i din indbakke, kan nogen allerede være i gang med at overtage den.
Det lyder dramatisk – og det er det også. For e-mailen er ikke bare til nyhedsbreve og reklamer.
Den er porten til alt fra bankkonti til sociale medier og private dokumenter, skriver Daily Express.
Derfor slår myndigheder og eksperter nu alarm: Aktiver 2-trinsbekræftelse, inden det er for sent.
Det digitale sikkerhedsnet, de færreste bruger
2-trinsbekræftelse, også kendt som 2SV, er en sikkerhedsfunktion, der tilføjer et ekstra lag beskyttelse til dine onlinekonti.
Læs også
Når det er slået til, kræver det både dit kodeord og en bekræftelse via en anden enhed – typisk din telefon – før nogen kan logge ind.
Mange kender funktionen fra deres netbank eller NemID, men de færreste har slået det til på deres e-mail – og det er her, advarslen nu rammer.
”Sikr din e-mailkonto ved at aktivere 2-trinsbekræftelse (2SV). Det kan forhindre kriminelle i at få adgang til dine konti, selv hvis de har din adgangskode,” advarer det britiske cybersvindelcenter Action Fraud i et opslag på X.
Sådan sikrer du din Gmail på få minutter
Har du en Gmail-konto, kan du hurtigt slå funktionen til. Gå til din Google-konto, find ’Sikkerhed’ og vælg ’2-trinsbekræftelse’.
Følg derefter vejledningen og vælg en metode – eksempelvis en kode sendt til din mobil. Herefter vil du modtage en notifikation, hver gang nogen forsøger at logge ind fra en ny enhed.
Læs også
Stop Think Fraud, en britisk regeringssatsning mod svindel, bakker op: ”At slå 2SV til giver dine vigtigste konti et ekstra sikkerhedslag, især din e-mail. Det kan gøres på få minutter – tid, der er godt givet ud for at holde svindlere ude.”