“Det er desværre ikke lykkedes at finde en køber…”
Lige nu læser andre
Bare fordi en virksomhed er stor, er den ikke sikret mod konkurs.
Selv de mest populære selskaber kan ende i økonomiske eller organisatoriske problemer, som kan være umulige at finde en løsning på.
For et par uger siden kom det frem, at autogrossisten AG Automotive var gået konkurs.
På daværende tidspunkt blev de cirka 150 ansatte sendt hjem, mens der blev meldt ud, at man ledte efter en køber, som kunne overtage forretningen:
“Vi prøver med lys og lygte at finde en ny køber til hele eller dele af virksomheden,” lød det fra kuratoren, Søren Christensen Volder.
Den gik ikke
Læs også
Nu er der ærgerligt nyt om fremtiden.
Sagen er den, at der ikke er blevet fundet en køber, hvilket også betyder, at de fleste ansatte må se sig om efter et nyt arbejde:
“Det er desværre ikke lykkedes at finde en køber til den resterende del af AG Automotive. Derfor er de resterende medarbejdere i går (tirsdag, red.) blevet afskediget og fritstillet og skal nu ud og lede efter andet arbejde,” udtaler Søren Christensen Volder til Motor-magasinet.
Det er dog ikke samtlige medarbejdere, der skal på jagt efter et arbejde. Konkurrenten au2parts har nemlig overtaget Auto-G-afdelingen i Randers fra konkursboet.
Afdelingen, der består af ni medarbejdere, ser altså ud til at kunne beholde deres jobs.
Læs også
De opsagte medarbejdere har mulighed for at søge Lønmodtagernes Garantifond om udbetaling af den løn, de har til gode.