Nyheder24.dk
Forside Nyheder ‘Erin’ er på vej, skriver DMI: Her rammer den landet

‘Erin’ er på vej, skriver DMI: Her rammer den landet

storm, skyer, varsel
illusoryreality/Shutterstock

Ustadigt vejr er på vej mod landet.

Lige nu læser andre

Den sidste uge af august begynder forholdsvis roligt med perioder med sol og enkelte dryp fra oven.

Allerede fra midt på ugen bliver vejret dog mere ustadigt med regn- og tordenbyger, efterhånden som resterne af ex-orkanen Erin når ind over Nordeuropa.

Sådan skriver DMI.

Når tropiske orkaner mister deres kraft og bevæger sig længere mod nord, ændrer de karakter og bliver til almindelige lavtrykssystemer. Lavtrykkes struktur og adfærd ændres hurtigt. 

Vejrmodellerne kan have svært ved at følge med – især når det handler om hvor hurtigt systemet bevæger sig og dermed timingen, samt om det svækkes eller udvikles og dermed hvor nedbøren og blæsten rammer.

Læs også

Derfor er det typisk i disse situationer, at prognoserne bliver ekstra usikre og vejrudsigterne ændrer sig mere end normalt.

Skyer, regn og blæst

Uge 36 tegner til at blive mere ustadig. Efterdønningerne fra Erin fastholder et lavtrykspræget vejrmønster, og dagene bliver præget af skyer, regn og blæst.

En kortvarig højtryksryg kan muligvis snige en enkelt tør og solrig dag ind, men overordnet dominerer gråvejret.

Temperaturen falder til mere almindelige sensommerværdier med 14-19 grader om dagen og 7-14 grader om natten.

Sommervejret kan vende tilbage

Prognoserne for uge 37 er noget mere usikre.

Læs også

Et højtryk over Skandinavien kan give tørt, roligt og lettere lunere vejr, mens et højtryk længere mod vest i stedet vil sende køligere og mere skyet luft ned over Danmark.

Der er også risiko for, at atlantiske lavtryk får overtaget og sender nye fronter med regn og byger ind vestfra.

Temperaturmæssigt forventes niveauet dog fortsat at ligge omkring eller lidt over normalen.

Ads by MGDK