Over 50.000 p-afgifter er ikke blevet betalt.
Lige nu læser andre
De seneste år er det blevet både sværere at finde en parkeringsplads i København og dyrere at betale for den.
Alene i København er der indtægter på parkering for over en halv milliard kroner årligt, men når det kommer til at indkræve penge for p-afgifter udstedt til udenlandske bilister, halter kommunen voldsomt efter.
Her er det nemlig kun under halvdelen af alle p-afgifter, der er blevet betalt siden 2021.
Det viser nye tal, som Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har udleveret til Autoparts24.
Penge burde komme bilister til gode
Helt konkret er det ifølge forvaltningen kun 43.700 afgifter, der er blevet betalt ud af de cirka 99.600, der er blevet udstedt siden januar 2021.
Læs også
Resten er sluppet for billigt.
Samlet set løber det op i ubetalte afgifter for mindst 28 millioner kroner, der vil skulle deles ligeligt mellem kommunen og politiet.
Selvom der kan være udfordringer med at indkræve penge hos udenlandske bilister, så er det alligevel et meget højt beløb, der burde komme byens borgere til gode, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
“Der er altid brug for penge i en kommune som København, men her mener jeg, at der er tale om penge, der især kunne komme bilister til gode i form af eks. gratis eller billigere parkering om søndagen eller en forbedring af vejforhold,” siger han.