Man kunne gøre mange ting med lidt over 700 millioner kroner.
Lige nu læser andre
DMI forudser regn og rusk, men Danske Spils prognose for Eurojackpot byder på 735 millioner kroner til en enlig vinder i aften – og så kan man jo bare rejse derhen, hvor vejret passer.
I DMI’s langtidsprognose står der:
”Efteråret banker på. De kommende uger bliver vejret generelt mere ustadigt med perioder af regn og blæst samt langsomt faldende temperaturer.”
Det lyder ikke specielt opmuntrende, hvis man nu bedst kan lide sol og sommer, men så er det jo heldigt, at vi har Eurojackpot.
I aften er der helt vanvittige 735.000.000 kroner i førstepræmiepuljen, og hvis man vinder sådan en gevinst, så kan man jo bare udse sig et sted, hvor vejret passer.
Læs også
Og netop ferierejser er faktisk et af de goder, som danskerne oftest vælger at forkæle sig selv med, når de har vundet mange penge i Danske Spils lotterier.
”Det er jo et helt utroligt beløb, der er på højkant i aftenens pulje i Eurojackpot,” siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil, og fortsætter:
“Her hos Danske Spil har vi to gange oplevet glæden ved at udbetale over en halv milliard kroner til en dansker, og vi krydser alle fingre for, at vi snart igen får lov til at udbetale en af de her kæmpestore gevinster.”
Håbefulde danskere kan være med i lodtrækningen om den enorme præmie indtil i aften kl. 19.00.
De 12 danske Eurojackpot-førstepræmier
- 760.818.030 Eurojackpot, 4. juni, 2024 (Trianglen, Østerbro, København)
- 759.318.630 Eurojackpot, 22. juli, 2022 (Meny, Blåvand)
- 315.009.958 Eurojackpot, 20. februar, 2015 (Helsingør)
- 310.785.127 Eurojackpot, 9. april, 2021 (Roskilde Kommune)
- 210.688.619 Eurojackpot, 7. december, 2018 (Region Sjælland)
- 148.183.435 Eurojackpot, 10. november, 2017 (Region Nordjylland)
- 135.177.015 Eurojackpot, 26. oktober, 2012 (Region Hovedstaden)
- 114.000.000 Eurojackpot, 6. januar, 2017 (Region Hovedstaden)
- 107.000.000 Eurojackpot, 19. august, 2022 (Odense Kommune)
- 69.678.692 Eurojackpot, 5. februar, 2021 (Region Sjælland)
- 63.287.630 Eurojackpot, 21, februar, 2023 (Lalandia, Region Sjælland)
- 63.257.880 Eurojackpot, 24. november, 2017 (Region Sjælland)