Alberte Clausen
Kongehuset kaster traditionerne op i luften.
Der er forandring i luften i de bonede sale.
Fra 2026 bliver Kongehusets traditionsrige nytårskure nemlig noget helt andet, end det vi har kendt gennem generationer.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Den stive rangorden og den støvede deltagerliste bliver nu skiftet ud med en langt bredere og mere moderne repræsentation af Danmark.
Færre fine titler – flere almindelige stemmer
Den største ændring rammer den såkaldte ”Store Nytårskur”, hvor det hidtil har været de øverste embedsmænd og personer med gamle titler, der har mødt op i stiveste puds.
Men i takt med, at mange af disse titler ikke længere eksisterer – og nye ikke er inkluderet – vælger Kongehuset at skrotte det gamle hierarki.
Fra 2026 vil rangforordningen kun spille en minimal rolle.
Den traditionsrige betegnelse “Kur for de øverste rangklasser” er fortid. Fremover hedder det i stedet:
“Kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler mv.”
En mere tidssvarende tilgang, hvor blandt andet professionshøjskoler, erhvervsakademier og kunstneriske uddannelser bliver inviteret ind i varmen sammen med flere statslige styrelser.
Fra Frederiksberg til Frederikshavn
Noget helt nyt i 2026 er en separat nytårskur for alle landets borgmestre og regionsrådsformænd.
Hvor det tidligere kun var Gentofte og Frederiksberg, der var med til festen, bliver der nu plads til samtlige 98 borgmestre og fem regionsrådsformænd – og det i selveste Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.
Samtidig bliver feltet af inviterede organisationer mere mangfoldigt.
Der åbnes op for ungeorganisationer, frivillige, klimaaktivister, handicapforeninger og meget mere.
I alt vil omkring 100 organisationer være repræsenteret – en markant udvidelse i forhold til de cirka 30, der tidligere var med.
Stadig pomp og pragt – men med nyt indhold
Selvom deltagerkredsen ændres, bevares mange af de faste traditioner.
Gardehusarerne rider stadig guldkaret gennem byen den 6. januar, og de klassiske kurmøder på Amalienborg og Christiansborg bliver også fastholdt.
Men indholdet bag navneskiltene bliver helt anderledes – og langt mere i øjenhøjde med det moderne Danmark.
