Nicolai Busekist
At spise sent indebærer flere risici, end mange tror. Forskere viser, hvordan tidspunktet for måltider i alderdommen kan påvirke helbredet.
Et par minutters forsinket morgenmad – hvad skulle det gøre af forskel? Tilsyneladende en hel del, når man bliver ældre.
Ifølge en ny undersøgelse fra University of Manchester er tidspunktet for morgenmaden ikke kun et spørgsmål om vane, men en indikator for sundhedsrisiko og endda for forventet levetid. Resultaterne blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Til undersøgelsen brugte forskerne data fra UMLCHA-kohorten, der er et langtidsstudie med næsten 3.000 deltagere fra Storbritannien. Mellem 1983 og 2017 udfyldte deltagerne regelmæssigt spørgeskemaer om deres spise- og søvnvaner, helbredstilstand og livsstilsfaktorer.
For nogle deltagere var der også tilgængelige genetiske data, som gjorde det muligt at oprette individuelle risikoprofiler for en såkaldt ‘aftentype’ (senere søvn- og spisevaner) eller fedme og inkludere disse i analysen, skriver Berliner Morgenpost.
Ved at kombinere ernæringsdata, helbredssymptomer og genetiske analyser kunne forskerne for første gang vise, hvordan spisevaner har udviklet sig over årtier – og hvilke konsekvenser det har for helbredet.
Er sen morgenmad et advarselstegn på sygdomme?
Undersøgelsen viste, at tidspunktet for morgenmad i gennemsnit blev udskudt med 2,89 minutter for hvert årti, hvilket kan blive til omkring 45 minutters forskydning i den sene alderdom.
Det var særligt tydeligt, at personer med helbredsmæssige problemer som depression, dårligt tandhelbred eller fysisk udmattelse spiste morgenmad senere og generelt spiste inden for et kortere tidsvindue.
Ifølge forskerne kan dette tyde på, at ernæringsrytmen i alderdommen ikke kun ændres naturligt, men også påvirkes af sygdomme. Genetiske dispositioner spillede også en rolle, da personer med en genetisk tilbøjelighed til at være ‘aftentyper’ skubbede måltider længere frem.
En genetisk disposition for fedme havde derimod ingen tydelig sammenhæng med tidspunktet for måltiderne.
Sen morgenmad øger dødsrisikoen markant
Forskerne fandt desuden ud af, at en sen morgenmad var forbundet med øget risiko for dødelighed. For hver time morgenmaden blev udskudt, steg risikoen med 8 procent. Selv efter justering for faktorer som tidligere sygdomme og livsstil forblev denne sammenhæng.
Forskellen var særlig tydelig i overlevelsesraten, for efter ti år var 89,5 procent af deltagerne i ‘tidlig morgenmad’-gruppen stadig i live, mens det kun gjaldt 86,7 procent i ‘sen morgenmad’-gruppen.
Resultaterne gør det klart, at det ikke kun er, hvad vi spiser, men også hvornår vi spiser, som har afgørende betydning for helbred og levetid – især i alderdommen.
En sen morgenmad og et indsnævret spisevindue kan være tidlige tegn på fysiske og psykiske problemer, såsom søvnforstyrrelser, depression eller multimorbiditet – altså flere samtidige sygdomme.
Begrænsninger ved undersøgelsen
På trods af de opsigtsvækkende resultater har undersøgelsen nogle begrænsninger. Tidspunkterne for måltiderne var selvrapporterede, hvilket kan medføre unøjagtigheder. Desuden blev faktorer som måltidernes næringsindhold og mellemmåltider ikke registreret. Fysisk aktivitet blev heller ikke taget med i betragtning.
Resultaterne bygger desuden på ældre, raske voksne i Storbritannien, hvilket kan begrænse, hvor meget man kan overføre konklusionerne til andre befolkningsgrupper eller kulturelle kontekster.
Undersøgelsen peger dog på vigtige tendenser, men der er behov for yderligere forskning for fuldt ud at forstå de komplekse sammenhænge mellem spisetider, helbred og dødelighed.
