Nyheder24.dk
Forside Videnskab Forsker lavede hjernescanninger af næsten 3.000 personer: Nu kommer han...

Forsker lavede hjernescanninger af næsten 3.000 personer: Nu kommer han med klar opfordring til alle

Brain, scan, MRI
Shutterstock

En forsker, der har foretaget hjernescanninger af næsten 3.000 personer, er kommet med en klar opfordring til alle.

Lige nu læser andre

alvdelen af os har sandsynligvis enten problemer med at falde i søvn eller oplever opvågninger i løbet af natten.

Men de fleste går ikke til lægen med deres problemer, og ifølge et nyt studie udført af forskere fra Mayo Clinic i USA kan det påvirke, hvor godt vores hjerne fungerer på længere sigt.

I studiet kobler forskerne en almindelig søvnforstyrrelse – som mange ikke er klar over, at de har – til hurtigere aldring af hjernen. Det skriver Illustret Vitenskap.

De nye fund har også fået forskeren til at kigge nærmere på sine egne vaner, og han har nogle helt konkrete råd til, hvordan man kan få bedre søvn.

Studiet viste, at deltagere med søvnløshed oplevede en hurtigere svækkelse af visse hjernefunktioner, og det viste desuden, at de havde en højere risiko for at udvikle demens.

Læs også

Det forklarer Diego Carvalho, der er forsker i søvn og søvnforstyrrelser ved Mayo Clinic, som var medforfatter til det studie, der blev offentliggjort i tidsskriftet Neurology.

Mange lider af søvnløshed uden at vide det

Kronisk insomni defineres som problemer med at falde i søvn, fastholde en jævn søvnrytme samt problemer med at vågne for tidligt. Søvnløshed fører desuden til træthed i dagtimerne og kan påvirke alt fra tålmodighed til koncentration.

Ifølge officielle tal lider op mod 15 procent af befolkningen af søvnløshed, men forekomsten stiger med alderen og rammer ifølge Diego hver femte ældre person.

Han vurderer dog, at mange voksne har svært ved at falde i søvn eller sover dårligt, uden at være klar over, at de lever med kronisk søvnløshed.

Læs også

I studiet kiggede forskerne på hjernescanninger og testede deltagernes mentale evner inden for hukommelse, opmærksomhed og sprog hos 2.750 personer. Resultaterne viste, at søvnløshed påvirker de fleste områder i hjernen og endda øger risikoen for at udvikle demens med 40 procent.

Derudover mener Diego Carvalho, at resultaterne er endnu et bevis på, at søvn ikke bare giver hvile, men også opbygger hjernens modstandskraft.

Forskerens råd til bedre søvn

Selvom resultaterne er bekymrende, påpeger Diego Carvalho, at fokus på god søvn kan bremse hjernens aldring. Derfor er hans opfordring, at man bør betragte søvn som en vigtig del af en sund livsstil – på lige fod med både kost og motion.

Han giver følgende råd til en god nats søvn:

  • Sov i et mørkt, stille og køligt rum
  • Undgå alkohol, tobak og koffein i timerne før sengetid
  • Brug de sidste timer før sengetid på at slappe af, fokusere på vejrtrækningen og undgå skærme
  • Undgå lange lure i løbet af dagen
  • Stress påvirker søvnen, så find en god balance mellem arbejde og fritid
  • Træn gerne i dagtimerne – det hjælper kroppen med at falde i søvn og sænker niveauet af stresshormonet kortisol, som ellers kan påvirke søvnen negativt
Ads by MGDK