Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nu sker det IGEN: Mystiske droner set flere steder i...

Nu sker det IGEN: Mystiske droner set flere steder i landet

Nu sker det endnu en gang.

Lige nu læser andre

Det blinkede over vandet, mens natten stadig var stille.

Flere danskere stod med blikket rettet mod himlen natten til onsdag – og det var ikke stjerner, de så.

Lysende objekter bevægede sig over horisonten, og meldingerne strømmede ind fra både Brøndby, Rødovre, Amager og Fyn.

Det oplyser Presse-fotos.dk.

Nye observationer i hælene på lufthavnskaos

Alene ét døgn efter at Københavns Lufthavn blev lammet af en dramatisk droneaktion, rykker dronerne nu ind i endnu en natlig mystik.

Læs også

Denne gang er det privatpersoner, der dokumenterer det.

En kvinde i Brøndbyøster fortæller, hvordan hun spottede lysende genstande flyve lavt hen over vandet ud for Brøndby Strand.

“Jeg gik ud på altanen, da jeg kom hjem fra arbejde og så dem flyve over vandet. Jeg bor i et højhus i Brøndbyøster og har udsigt over Brøndby Strand og vandet – samt hele Vestegnen. Og det er over Brøndby Strand og vandet, at de fløj,” fortæller hun til Presse-fotos.dk.

Videoer og billeder vælter nu ind fra borgere landet over, der har set lignende fænomener.

Rødovre Centrum, Svanemøllen, Hvidovre og endda Fyn er blandt de steder, hvor lysende objekter er blevet spottet på himlen i de sene nattetimer.

Kan ikke be- eller afkræfte droner

Læs også

Københavns Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse ved Svanemøllen Kaserne, men har ikke kunne fastslå, om der reelt var tale om droner.

Samtidig har Presse-fotos.dk forsøgt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi, dog uden held.

20.000 passagerer ramt dagen før

De nye meldinger vækker ekstra opsigt, da hele Københavns Lufthavn mandag måtte lukke ned fra klokken 20.30 til 00.20 som følge af to til tre større droner i luftrummet.

Over 100 afgange blev aflyst, og mindst 35 fly måtte omdirigeres. Ifølge politiet stod en “kapabel aktør” bag hændelsen.

Nattens nye observationer kan dermed være mere end tilfældige lysglimt – men om der er en sammenhæng mellem hændelserne, er stadig uklart.

Ads by MGDK