Pressemødet finder sted klokken 09:00 torsdag morgen.
Lige nu læser andre
Aktivitet i luftrummet ved flere danske lufthavne får torsdag morgen regeringen til at træde frem for offentligheden.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har indkaldt til pressemøde klokken 09, hvor han sammen med justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil orientere om situationen.
Ifølge Forsvarsministeriet vil både forsvarschef Michael Hyldgaard og rigspolitichef Thorkild Fogde være til stede, når pressemødet finder sted.
Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring i dag. (reklamelink)
Droner over flere landsdele
De seneste døgn har borgere og myndigheder observeret droner i både Nordjylland og Syd- og Sønderjylland.
Læs også
Episoderne fandt sted onsdag aften og natten til torsdag.
Politiet oplyser, at dronerne begge steder fløj med lys, men det er fortsat uklart, hvor de stammer fra, og hvem der styrer dem.
Mulig sammenhæng undersøges
Myndighederne kan endnu ikke sige, om de aktuelle episoder hænger sammen med det, der udspillede sig i Københavns Lufthavn tidligere på ugen.
Mandag aften blev luftrummet her lukket i omkring fire timer, efter at to til tre uidentificerede droner var blevet set i området.