Nyheder24.dk
Forside Nyheder Randers i chok: 28 tilskadekomne efter voldsom brandulykke

Randers i chok: 28 tilskadekomne efter voldsom brandulykke

112, Fire, Randers Brand
Presse-fotos.dk

Brandvæsnet kæmpede mod flammerne, mens folk blev reddet ud

Lige nu læser andre

En voldsom brand i Randers natten til torsdag har sendt adskillige på hospitalet og tvunget beboere på flugt fra deres lejligheder.

Mange måtte evakueres

Ifølge Randers Amtsavis blev i alt 45 personer evakueret fra den brændende bygning.

En del af beboerne nåede selv ud, men brandvæsnet måtte redde 13 personer direkte fra deres lejligheder, oplyser Ekstra Bladet, via TV 2 Østjylland.

“Der er temmelig mange, der er fanget i deres lejligheder,” siger indsatsleder Anders Ratcke til TV 2 Østjylland.

Af de evakuerede er 28 personer kommet til skade i forbindelse med branden. Der er endnu ikke givet detaljer om deres tilstand.

Branden startede midt om natten

Læs også

Østjyllands Politi fik meldingen om branden klokken 02.40.

Da politiet og brandfolkene nåede frem, var situationen allerede alvorlig.

“Da vi kommer frem, kan vi hurtigt konstatere, at der er ret meget ild,” fortæller vagtchef Dion Emdal til Randers Amtsavis.

Arbejdet med at slukke branden stod torsdag morgen fortsat på.

Undersøges nærmere

Politiet har endnu ikke oplyst, hvordan branden er startet. En teknisk undersøgelse skal nu være med til at fastslå årsagen.

Læs også

Den omfattende brand har efterladt flere familier uden tag over hovedet, og myndighederne er i gang med at finde midlertidige løsninger for de evakuerede beboere.

Ads by MGDK