På søndag sker det.
Lige nu læser andre
På søndag er det tredje gang, at Aarhus Håndbold, Aarhus Kommune og Jyske Bank afholder eventen Grøn Bazar.
Når dørene slås op klokken 13.00 kan børn og unge kvit og frit få opgraderet garderoben med sportstøj i bæredygtighedens navn.
”Vi er superstolte af, at vi nu igen kan få stablet et fantastisk lokalt initiativ som Grøn Bazar på benene,” siger Ulla Vestergaard Madsen, der er markedsdirektør i Jyske Bank, og fortsætter:
“Det betyder, at alle børn og unge kan få adgang til sportstøj, og dermed kan flere engagere sig i de mange sportsfællesskaber, der er i Aarhus og omegn. Det er altså bare en virkelig god dag, der får smilene frem og skaber værdi for både de glade givere, nye ejere og ikke mindst miljøet.”
Styrket sportsfællesskab og miljøgevinst
Formålet med Grøn Bazar er at give brugt sportstøj videre til dem, der har brug for det.
Læs også
På den måde kan endnu flere få mulighed for at deltage i sportsfællesskaberne rundt omkring i Aarhus kommune.
Samtidig er ambitionen med Grøn Bazar også at bidrage til den cirkulære økonomi ved at lade andre børn få glæde af det brugte sportstøj, hvormed tøjets levetid forlænges.
Hundredvis har besøgt de 16 indsamlingssteder
Det er frivillige kræfter fra Fonden Aarhus Håndbold, Aarhus Kommune og Jyske Bank, der driver initiativet, Grøn Bazar i Aarhus.
De seneste uger har hundredvis af mennesker været forbi et af de 16 indsamlingssteder i Aarhus-området for at aflevere deres brugte, men gode, sportstøj – lige fra t-shirts til fodboldstøvler, strømper og bolde.
Historien bag Grøn Bazar
Grøn Bazar er oprindeligt et initiativ, der er født i Viborg som et samarbejde mellem bl.a. fodboldklubben Viborg FF, Viborg Kommune og Jyske Bank Viborg.
Læs også
Siden er konceptet blevet videreudviklet i et samarbejde mellem Jyske Bank i Aarhus, Aarhus Håndbold og Aarhus Kommune.
Tanken er, at Grøn Bazar også kan udbredes til andre kommuner. Viborg afholder fortsat Grøn Bazar, ligesom både Maribo og Roskilde også har været i gang i år.