Nyheder24.dk
Forside Nyheder Salling Group opruster mod krise: Nu indføres ny betalingsløsning i...

Salling Group opruster mod krise: Nu indføres ny betalingsløsning i Netto, Bilka og Føtex

Dankort, credit card, payment, betaling, kassen, supermarked, penge
Shutterstock

Dette bør du vide, hvis alt pludselig lukker ned.

Lige nu læser andre

Hverdagen skal fungere, også når teknikken svigter. Derfor har Salling Group netop taget et skridt, der kan vise sig afgørende, hvis Danmark bliver ramt af en krisesituation.

Fremover vil kunder i Bilka, føtex og Netto kunne betale med både kort og mobil – også når systemerne er nede.

Et nyt samarbejde med Nets betyder, at stort set alle betalingsformer accepteres offline, uanset om det gælder Dankort, Mastercard, Visa eller Apple Pay og Google Pay.

Tidligere var det kun muligt at betale offline med et fysisk Dankort, men med det nye tiltag bliver Salling Group den første dagligvarekoncern i Danmark, der åbner for udskudt autorisation på tværs af alle platforme.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Betaling uden afbrydelser

Læs også

Ifølge Alan Jensen, IT-direktør i Salling Group, ændrer kundernes betalingsvaner sig hurtigt – og derfor skal butikkerne følge med.

Det nye system sikrer, at betalingerne kører som normalt, selv hvis der opstår nedbrud i netværk eller systemer.

Også Nets’ landechef Allan Bonke kalder løsningen for et vigtigt skridt, der sikrer både danske kunder og turister adgang til betaling i en nødsituation.

Butikker klar til mørklægning

Samtidig opruster Salling Group på fysisk beredskab. 50 udvalgte beredskabsbutikker er under opbygning og vil kunne holde åbent i minimum to døgn – helt uden strøm eller netforbindelse.

De placeres strategisk, så 80% af befolkningen har højst 50 kilometer dertil.

Læs også

Derudover er samtlige butikker allerede udstyret med en nødløsning, hvor medarbejdere kan betjene betalinger via håndholdte computere, hvis de faste kassesystemer er ude af drift.

Med 753 butikker fordelt over hele landet og millioner af kunder hver uge, kan det vise sig at være et skridt, der gør en reel forskel, når det virkelig gælder.

Ads by MGDK