Nyheder24.dk
Forside Udland Trump er sikker i forhold til krigen: Det kan ske...

Trump er sikker i forhold til krigen: Det kan ske når som helst

Donald Trump
Brian Jason / Shutterstock

Trump tror, det sker snart.

Lige nu læser andre

Forventningerne er høje, og optimismen tydelig fra amerikansk side.

Under en pressebriefing i Det Hvide Hus mandag lød det fra præsident Donald Trump, at forhandlingerne om en våbenhvile i Gaza bevæger sig i den rigtige retning – og at Hamas nu er villig til at acceptere centrale elementer i planen.

Det oplyser Ekstra Bladet.

Møderne finder sted i den egyptiske kystby Sharm el-Sheikh, hvor både israelske og amerikanske delegationer er til stede sammen med repræsentanter fra Hamas.

Stemningen i forhandlingslokalet beskrives som positiv, og ifølge Al-Qahera News, der har tætte forbindelser til det egyptiske efterretningsvæsen, blev mandagens runde afsluttet efter midnat.

Første skridt i Trumps plan

Læs også

Trumps fredsplan består af 20 punkter, og i centrum står en foreslået fangeudveksling mellem Israel og Hamas.

Målet i den indledende fase er at sikre løsladelsen af israelske gidsler tilbageholdt i Gaza, samt frigivelse af palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Ifølge Det Hvide Hus’ pressetalsperson Karoline Leavitt var det netop denne del, der fyldte mest under mandagens drøftelser.

Fredag meldte Hamas ud, at de er klar til at løslade samtlige gidsler som en del af den amerikanske plan.

Senere samme dag bekræftede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at også den israelske regering er parat til at gennemføre første del af aftalen.

“Jeg tror, at vi får en aftale på plads”

Læs også

Selvom konflikten har været præget af uforsonlighed i årevis, udtrykker Trump usædvanlig tro på, at en aftale kan være nært forestående.

“Jeg tror, at vi får en aftale på plads. Det er svært for mig at sige det, når de i årevis har forsøgt at nå til en aftale. Vi får en aftale om Gaza, er jeg ret sikker på,” sagde han mandag.

Han tilføjede samtidig, at USA har sat klare grænser for, hvad man vil acceptere, men bemærkede, at Hamas nu har sagt ja til “nogle ting, der er meget vigtige”.

Forhandlingerne genoptages tirsdag i Sharm el-Sheikh, hvor der ventes yderligere fremskridt i bestræbelserne på at opnå en varig løsning.

Ads by MGDK