Jens Asbjørn Bøgen
De tidligere pålidelige lægemidler mister hurtigt deres virkning.
De tidligere pålidelige lægemidler mister hurtigt deres virkning.
Hvad sker der?
Hospitaler over hele verden rapporterer en markant stigning i infektioner, der ikke længere reagerer på antibiotika.
I 2023 var én ud af seks laboratoriebekræftede bakterielle infektioner resistent over for behandling.
Læger advarer om, at dødsfald forårsaget af lægemiddelresistente bakterier vil stige dramatisk i de kommende år, medmindre der handles hurtigt.
Almindelige infektioner bliver stadig sværere at behandle
Mellem 2018 og 2023 mistede mere end 40 % af antibiotika deres effektivitet mod almindelige infektioner som blod-, urinvejs-, mave-tarm- og kønssygdomme.
Tidligere pålidelige lægemidler svigter, hvilket vækker bekymring i medicinske kredse.
WHO-rapport fremhæver de mest udsatte regioner
Verdenssundhedsorganisationens (WHO) seneste overvågningsrapport bygger på data fra over 23 millioner infektioner i 104 lande.
De højeste resistensniveauer blev fundet i lav- og mellemindkomstlande, hvor sundhedssystemerne er svagere, og adgangen til behandling er begrænset.
“Vi er ved at løbe tør for muligheder,” advarer WHO-embedsmand
“Det er dybt bekymrende,” sagde Dr. Yvan Hutin fra WHO. Resistensen stiger hurtigst dér, hvor infektionskontrol og adgang til diagnostik mangler.
I 2023 var én ud af tre infektioner i Sydøstasien og det østlige Middelhavsområde resistent over for antibiotika – sammenlignet med én ud af fem i Afrika.
Dødelige bakterier som E. coli og K. pneumoniae topper listen
Gramnegative bakterier, som er beskyttet af en hårdfør ydre skal, hører til de farligste.
Disse patogener forårsager ofte sepsis, organsvigt og død. I nogle afrikanske lande overstiger resistensen mod vigtige lægemidler 70 %, hvilket gør behandling ekstremt vanskelig.
Sidste udvejs-antibiotika mister også deres virkning
Det er ikke kun førstelinjebehandlinger, der svigter – også andelinjemidler som carbapenemer og fluoroquinoloner bliver mindre effektive.
Det efterlader læger med meget få muligheder for at bekæmpe livstruende infektioner forårsaget af superbakterier som Acinetobacter og Salmonella.
Nye antibiotika udvikles ikke hurtigt nok
Dr. Manica Balasegaram advarede om, at de farligste infektioner udvikler sig hurtigere, end antibiotikaudviklingen kan følge med.
“Det er ikke nok bare at skabe nye antibiotika – de skal målrettes de mest truende infektioner,” sagde han. Uden hurtige ændringer kan dødsfald forårsaget af antimikrobiel resistens stige med 70 % inden 2050.
Eksperter efterlyser global handling og investeringer
Professor Sanjib Bhakta udtalte, at krisen kræver skræddersyede globale løsninger – fra bedre hygiejne og vaccinationer til ny forskning og retfærdig adgang til smalspektrede lægemidler.
“Vi skal investere modigt i tværfaglig forskning for at udvikle næste generations behandlinger,” opfordrede han.
Du kan læse hele WHO-rapporten her.
